Årlig information

Ejby Vandværk er et A.m.b.a. der ejes og drives af forbrugerne. Selve vandværket ligger på Stjernevænget 19 i Ejby. Her behandles råvandet, idet det først beluftes, hvorefter det filtreres i 2 sandfiltre, og lagres i rentvandstanke, hvorefter det pumpes ud på ledningsnettet.

Råvandet hentes primært fra vores boring i Harndrup, som er ca. 65 meter dyb. I Ejby Krog har vi 2 boringer, som reserver.

For at holde vandet i råvandsledningerne frisk, pumpes der kortvarigt fra dem 1 gang i døgnet.

Ejby Vandværk forsyner primært Ejby by, industrikvareteret, Bubbel og Indslev samt en del af Ørslevvej. Der udpumpes årligt ca. 210.000 m3 vand og spildet i forbrugsåret 2012 var på 11,3%.

Vi forsyner 1.138 målere.