Rødbrunt vand i hanerne

Alt drikkevand indeholder jern og kalk, som over tid bliver udfældet og lægger sig i de vandledninger, der fører vandet fra vandværket og hjem til dig.

Hvis der sker et brud på en vandledning, kan jern og kalk blive hvirvlet op og farve vandet rødbrunt. Det samme kan ske, hvis en af dine vandhaner ikke har været brugt i længere tid.

Det rødbrune vand smager ikke særlig godt, men det er ikke farligt at drikke det.

Misfarvningen er kun forbigående, og hvis du lader vandhanerne løbe, vil vandet hurtigt blive klart igen.

//